Du er sikret professionel rådgivning

Gode råd du bør overveje som leder

Nogle ledere skiller sig bare ud fra mængden. De dominerer rummet og får alle folk til at kunne lide dem. Men hvad skal der til for at være en god leder i en tid, hvor der kræves mere og mere ansvarstagen på arbejdsmarkedet? Læs her, hvordan du kan udvikle dig personligt og udvide dine ledelsesmæssige kompetencer.

 

Udvis anerkendelse

Vi har alle sammen oplevet tilfredsstillelsen af at have udført et stykke arbejde, som har været utrolig hårdt at komme igennem. Noget som vi mener, der fortjener at blive beundret af andre. En god leder giver derfor sine medarbejdere anerkendelse og lykønskninger for deres hårde arbejde. Anerkendelse der ikke er kunstigt opstillet og blot er endnu et punkt på lederens to-do-liste.

 

Det er vigtigt, at du anerkender dine medarbejderes arbejde

 

Vær den, der træffer beslutningerne

Alle kan finde på idéer. Men det er ikke altid, at disse bliver fuldt til dørs. En dygtig leder skal derfor være hurtig til at overveje sagen og træffe en beslutning. Selvom beslutningen viser sig at være forkert, har du stadig signaleret handlekraft.

En dårlig beslutning er ikke at træffe en beslutning.

 

Tag ansvar

”Det var ikke min skyld!”. Vi er ofte hurtige til at frasige os ansvaret, når der er blevet truffet et forkert valg. Det handler dog om at erkende sine fejl og at lære af disse i fremtiden. Dette vil nemlig resultere i, at der skabes en kultur på arbejdspladsen, hvor fejl blot anses som bump på vejen, der skal overkommes – ikke som en undskyldning for at pege fingre.

 

Kommunikér med dine medarbejdere

Arbejdslivet er fyldt med ordrer og retningslinjer om, hvad der skal gøres. Men mange overser, at det i højere grad er vigtigt at oplyse om, hvorfor noget skal gøres.

Derfor er det vigtigt, at du som leder sætter dine medarbejdere ind i stoffet og ligeledes lytter til, hvad de har at sige.

 

Vær et forbillede

Som leder bliver der holdt øje med dig af dine medarbejdere. Du bør derfor sørge for at udstråle dét, som du mener er vigtigt for dig som person. Der er nemlig stor sandsynlighed for, at denne udstråling vil inspirere dine medarbejdere til at følge dit gode eksempel.

 

Giv feedback

Et ”Jeg ved, at du kan det her!” kan gøre en stor forskel. Vi ønsker alle at forbedre os, men vi har brug for hjælp til denne udvikling. Som leder er det din opgave at sikre dine medarbejders trivsel ved at give dem feedback – også selvom det er negativ feedback.

 

Vær ikke bange for at modtage hjælp

Det er en misforståelse, at du udviser sårbarhed ved dine lederegenskaber, når du opsøger hjælp. Du kan ikke vide alt. Derfor er det vigtigt at have viljen til at lytte til andre, når opgaverne bliver for avancerede.

Dygtige ledere lader ikke som om, at de kan alt.

 

Inddrag andre, når dine opgaver er for svære.

 

Gør ’dit’ til ’vores’

Som mennesker interesserer vi os i højere grad for noget, der kan betegnes som vores eget. Vi har brug for autoritet og medbestemmelse. En god leder besidder derfor evnen til at inddrage sine medarbejdere i sådan en grad, at de føler sig som medskabere af projektet.

 

Læs også: ”Bliv en bedre mentor!”

 

Indlægget er udarbejdet med udgangspunkt i kilden “The 8 Instinctive Habits of Remarkable Leaders” af Jeff Haden.

Sæt strøm til jeres talentudvikling

Udfordringer med at nå jeres målsætning? Vi kan hjælpe jeres virksomhed med at kortlægge jeres medarbejderes talenter og udvikle dem. Vi har bred erfaring på tværs af forskellige brancher, og har prøvet utallige problemstillinger på egen krop – i både jobs, såvel som i egne virksomheder. Vi ved hvad vi taler om, når vi siger, at vi kan sætte strøm til jeres talentudvikling.

Book et uforpligtende møde med Brickstone, hvis I er nysgerrige på at høre nærmere om Talent Management.